Børnehuset Tommeliden
 

Ny i Tommeliden

Forældresamarbejde

Det er altid noget særligt, når et barn skal starte i vores hus, både for jer som familie, for barnet og for os.

Samarbejdet med jer er meget vigtig, for at sikre den bedste trivsel og omsorg for jeres barn. Vi ved, at det er vigtigt for jer, at have en god fornemmelse af, hvordan jeres barn trives i hverdagen. Derfor er tidspunkterne hvor vi mødes vigtige at bruge til udveksling af informationer om hvordan dagen / natten er gået, og om der er sket noget særligt. For at vi kan give den bedste omsorg for jeres barn, er det vigtigt at vi bliver orienteret, fx hvis jeres barn har sovet dårligt, eller der er sket noget specielt derhjemme, som kan påvirke jeres barn og som vi skal have rettet vores opmærksomhed på.

Hvis I oplever noget i hverdagen, som undrer eller der er opstået en misforståelse, er det vigtigt at få talt om det inden det vokser sig stort og kan påvirke vores samarbejde. Der kan være travle perioder ved aflevering og afhentning, hvor det kan være svært at få en længere snak. Hvis der er brug for en længere samtale, kan vi aftale et tidspunkt, hvor vi i ro og fred kan få talt sammen. Det vigtigste budskab er, at vi gerne vil hjælpe med at få løst et evt problem - stort som småt